Den grad af deltagelse man oplever når man ser fjensyn er temmelig begrænset. At se OL på tv kan ikke rigtigt sammelignes med at være der selv. Af mange årsager. For det første er opløsningen dårlig. Et almindelig TV har for få pixels til at man får en naturtro oplevelse. Høj-definitions TV er bedre, men selv med en meget stor skærm er der stadigvæk store dele af det periferære syn det ikke bliver stimuleret. Der er heller ingen 3 effekt.

Disse problemer kan løses med et head-mounted display (VR hjelm) der tegner billedet direkte på nethinden med en laser stråle. Det ville også være ønskeligt at få flere sanser involveret. Hovedtelefoner til stereolyd, og måske et et interface til taktil stimulation.

Et nødvendigt element er interaketivitet. At se TV er er en passiv oplevelse, men et komplet VR system vil tillade at man manipulerer de objekter man oplever. Hvilket gør det nødvendigt at der er sensorer der måler ens reaktioner, så VR'en kan reagere på passende vis.

Primitiv VR (og artificial reality) har ellerede eksisteret i nogen tid. De tidligste anvendelser var som træningsmoduler for piloter og militæret. De bliver i stigende grad benyttet i arcadespil til underholdning. Fordi VR er meget computerkrævende, er simulationerne stadigvæk meget grove. Men efterhånden som computernes regnekraft øges, og sensorer, taktile enheder og displays bliver bedre, vil VR begynde at tilnærme sig den fysiske virkelighed i form af naturtrohed og interaktivitet.

VR vil give ubegrænsede muligheder for den menneskellige kreativitet. Mennesker vil konstruere kunstige eksperimentielle verdener der ikke er begrænset af de fysiske love, men som forekommer lige så virkelige for deltagerne som den fysiske virkelighed. Mennesker vil besøge disse verdener for underholdningens skyld, for at arbejde og for at være sammen med (eller have sex med) andre mennesker, der rent fysiske kan befinde sig på et andet kontinent.

Referencer:

• The Transhumanist Faq - What is Virtual Reality?