Den
grad af deltagelse man oplever når man ser fjensyn er temmelig
begrænset. At se OL på tv kan ikke rigtigt sammelignes med at være der
selv. Af mange årsager. For det første er opløsningen dårlig. Et
almindelig TV har for få pixels til at man får en naturtro oplevelse.
Høj-definitions TV er bedre, men selv med en meget stor skærm er der
stadigvæk store dele af det periferære syn det ikke bliver stimuleret.
Der er heller ingen 3 effekt.
Disse problemer kan løses med et head-mounted display (VR hjelm) der
tegner billedet direkte på nethinden med en laser stråle. Det ville
også være ønskeligt at få flere sanser involveret. Hovedtelefoner til
stereolyd, og måske et et interface til taktil stimulation.
Et nødvendigt element er interaketivitet. At se TV er er en passiv
oplevelse, men et komplet VR system vil tillade at man manipulerer de
objekter man oplever. Hvilket gør det nødvendigt at der er sensorer der
måler ens reaktioner, så VR'en kan reagere på passende vis.
Primitiv VR (og artificial reality) har ellerede eksisteret i nogen
tid. De tidligste anvendelser var som træningsmoduler for piloter og
militæret. De bliver i stigende grad benyttet i arcadespil til
underholdning. Fordi VR er meget computerkrævende, er simulationerne
stadigvæk meget grove. Men efterhånden som computernes regnekraft øges,
og sensorer, taktile enheder og displays bliver bedre, vil VR begynde
at tilnærme sig den fysiske virkelighed i form af naturtrohed og
interaktivitet.
VR vil give ubegrænsede muligheder for den menneskellige
kreativitet. Mennesker vil konstruere kunstige eksperimentielle
verdener der ikke er begrænset af de fysiske love, men som forekommer
lige så virkelige for deltagerne som den fysiske virkelighed. Mennesker
vil besøge disse verdener for underholdningens skyld, for at arbejde og
for at være sammen med (eller have sex med) andre mennesker, der rent
fysiske kan befinde sig på et andet kontinent.
Referencer: