Der skelnes nogle gange imellem en svag og en stærk
superintelligens. Svag superintelligens er hvad man får hvis man kunne
køre en menneske-lignende intelligens med accelereret hastighed. Måske
ved at uploade et menneskes sind ind en computer.
Hvis det uploadede sind kørte tusinde gange hurtigere end en
biologisk menneskehjerne, ville det opleve virkeligheden, som om
hastigheden var blevet sat ned med tusinde gange. Det betyder at det
uploadede sind kunne nå at tænke tusinde gange flere tanker, i et
givent tidsrum, end sit biologiske modstykke.
En stærk superintelligens er et intellekt, der ikke bare er
hurtigere end en menneskehjerne, men også er af en overlegen kvalitet.
Uanset hvor meget man øger hastigheden af en hundehjerne, vil man ikke
få en hjerne der svarer til et menneskes. På samme måde tror nogle at
der kan være en stærk superintelligens, som ingen menneskehjerne kan
måle sig med, uanset hvor hurtig den kører.
Man må dog sige at grænsen imellem svag og stærk superintelligens
ikke nødvendigvis er så skarp. Et tilstrækkeligt accelereret
menneskeligt sind, der ikke begik fejl og havde tilstrækkeligt med
hukommelse, kunne principielt løse et hvilket som helst Turing komplet
problem. Ifølge Church's teori er mængden af Turing komplette
funktioner identisk med mængden af mekaniske komputerbare funktioner.
Mange (men ikke alle) transhumanister tror at superintelligens vil
blive skabt i den første halvdel af dette århundrede. Det kræver to
ting: hardware og software.
Når chip producenterne designer den næste generation af chips, går
de ud fra en regelmæssighed der hedder "Moore's lov". Den siger at
processor hastigheden bliver fordoblet omtrent hver 18. måned. Moore's
lov har passet med hver eneste computer, gående helt tilbage til de
gamle mekaniske regnemaskiner. Hvis det fortsætter bare et par årtier
endnu, ville menneskelig ækvivalent hardware være opnået.
Moore's lov er kun en ekstrapolation, men konklusionen bliver
støttet mere direkte ved at kigge på hvad de fysiske grænser er, og
hvad der bliver udviklet i laboratoriet i dag. Massivt paralelle
computere kan også være en måde at opnå menneskelig ækvivalent
hardware, selv uden hurtigere processorer.
Med hensyn til software problemet, vil fremskridtet inden for
komputerbar neurovidenskab lære os om hjernens komputerbare arkitektur,
og hvilke indlæringsregler den bruger. Vi kan så implementere den samme
algoritme på en computer.
Ved at bruge neurale netværk, vil vi ikke behøve at programmere en
superintelligens. Vi kunne få den til at lære fra sine erfaringer,
præcist som et menneskebarn. Et muligt alternativ til denne retning
kunne være at bruge genetiske algoritmer, fra klassisk AI, til at skabe
en superintelligens der ikke har meget lighed med den menneskellige
hjerne.
Ankomsten af superintelligens vil tydeligvis blive et hårdt
filosofisk slag mod et hvilken som helst antropocentrisk
verdensbillede, der har mennesket i centrum.
Vigtigere er dog de praktiske konsekvenser. At skabe en
superintelligens er den sidste opfindelse menneskeheden nogensinde vil
behøve at lave, da superintelligente væsner selv kan tage sig af alt
videre videnskabelig og teknologisk fremskrift. Langt mere effektivt
end mennesker.
Menneskeheden vil ikke længere være den smarteste livsform i det kendte univers.
Muligheden for superintelligens rejser mange store spørgsmål og
bekymringer, der skal tænkes igennem nu, før udviklingen rent faktisk
går i gang. Det store spørgsmål er: Hvordan kan vi forbedre chancerne
for at ankomsten af superintelligens vil hjælpe os, i stedet for at
skade os? Den nødvendige ekspertise til at besvare det spørgsmål
strækker sig langt ud over forskerne i kunstig intelligens.
Videnskabsfolk inden for neurologi, økonomi, kognition, computere,
filosofi, sociologi og science fiction forfattere, millitære strateger,
politikere og lovgivere og mange andre vil være nødt at arbejde sammen,
for på en fornuftig måde at tackle, hvad der kan være den vigtigste
opgave menneskeheden nogensinde har stået over for.
Transhumanister har en tendens til at de gerne vil udvikle sig til
selv at blive superintelligenser. Der er to måder hvorpå de håber at
kunne gøre det.
- Gennem gradvis forbedring af deres biologiske hjerne. Måske ved
hjælp af nootropics (smart-drugs), cognitive teknikker, IT (små bærbare
computere, smarte agenter, informationsfiltre, visualiserings software
etc.), neurologiske interfaces og bioniske hjerne implantater.
- Ved at uploade sindet (se senere Faq).
Referencer:
