Skip to content

Futureport

Sections
Personal tools
You are here: Home » Fora » Diskussioner af Indhold » Indholds diskussioner » Faq #5 - Hvad er superintelligens?

 • Faq #5 - Hvad er superintelligens?

Replies: 0   Views: 921
Up one level

 • Faq #5 - Hvad er superintelligens?

Posted by Anonymous User at 22.09.2004 07:43

Der skelnes nogle gange imellem en svag og en stærk superintelligens. Svag superintelligens er hvad man får hvis man kunne køre en menneske-lignende intelligens med accelereret hastighed. Måske ved at uploade et menneskes sind ind en computer.

Hvis det uploadede sind kørte tusinde gange hurtigere end en biologisk menneskehjerne, ville det opleve virkeligheden, som om hastigheden var blevet sat ned med tusinde gange. Det betyder at det uploadede sind kunne nå at tænke tusinde gange flere tanker, i et givent tidsrum, end sit biologiske modstykke.

En stærk superintelligens er et intellekt, der ikke bare er hurtigere end en menneskehjerne, men også er af en overlegen kvalitet. Uanset hvor meget man øger hastigheden af en hundehjerne, vil man ikke få en hjerne der svarer til et menneskes. På samme måde tror nogle at der kan være en stærk superintelligens, som ingen menneskehjerne kan måle sig med, uanset hvor hurtig den kører.

Man må dog sige at grænsen imellem svag og stærk superintelligens ikke nødvendigvis er så skarp. Et tilstrækkeligt accelereret menneskeligt sind, der ikke begik fejl og havde tilstrækkeligt med hukommelse, kunne principielt løse et hvilket som helst Turing komplet problem. Ifølge Church's teori er mængden af Turing komplette funktioner identisk med mængden af mekaniske komputerbare funktioner.

Mange (men ikke alle) transhumanister tror at superintelligens vil blive skabt i den første halvdel af dette århundrede. Det kræver to ting: hardware og software.

Når chip producenterne designer den næste generation af chips, går de ud fra en regelmæssighed der hedder "Moore's lov". Den siger at processor hastigheden bliver fordoblet omtrent hver 18. måned. Moore's lov har passet med hver eneste computer, gående helt tilbage til de gamle mekaniske regnemaskiner. Hvis det fortsætter bare et par årtier endnu, ville menneskelig ækvivalent hardware være opnået.

Moore's lov er kun en ekstrapolation, men konklusionen bliver støttet mere direkte ved at kigge på hvad de fysiske grænser er, og hvad der bliver udviklet i laboratoriet i dag. Massivt paralelle computere kan også være en måde at opnå menneskelig ækvivalent hardware, selv uden hurtigere processorer.

Med hensyn til software problemet, vil fremskridtet inden for komputerbar neurovidenskab lære os om hjernens komputerbare arkitektur, og hvilke indlæringsregler den bruger. Vi kan så implementere den samme algoritme på en computer.

Ved at bruge neurale netværk, vil vi ikke behøve at programmere en superintelligens. Vi kunne få den til at lære fra sine erfaringer, præcist som et menneskebarn. Et muligt alternativ til denne retning kunne være at bruge genetiske algoritmer, fra klassisk AI, til at skabe en superintelligens der ikke har meget lighed med den menneskellige hjerne.

Ankomsten af superintelligens vil tydeligvis blive et hårdt filosofisk slag mod et hvilken som helst antropocentrisk verdensbillede, der har mennesket i centrum.

Vigtigere er dog de praktiske konsekvenser. At skabe en superintelligens er den sidste opfindelse menneskeheden nogensinde vil behøve at lave, da superintelligente væsner selv kan tage sig af alt videre videnskabelig og teknologisk fremskrift. Langt mere effektivt end mennesker.

Menneskeheden vil ikke længere være den smarteste livsform i det kendte univers.

Muligheden for superintelligens rejser mange store spørgsmål og bekymringer, der skal tænkes igennem nu, før udviklingen rent faktisk går i gang. Det store spørgsmål er: Hvordan kan vi forbedre chancerne for at ankomsten af superintelligens vil hjælpe os, i stedet for at skade os? Den nødvendige ekspertise til at besvare det spørgsmål strækker sig langt ud over forskerne i kunstig intelligens.

Videnskabsfolk inden for neurologi, økonomi, kognition, computere, filosofi, sociologi og science fiction forfattere, millitære strateger, politikere og lovgivere og mange andre vil være nødt at arbejde sammen, for på en fornuftig måde at tackle, hvad der kan være den vigtigste opgave menneskeheden nogensinde har stået over for.

Transhumanister har en tendens til at de gerne vil udvikle sig til selv at blive superintelligenser. Der er to måder hvorpå de håber at kunne gøre det.

  1. Gennem gradvis forbedring af deres biologiske hjerne. Måske ved hjælp af nootropics (smart-drugs), cognitive teknikker, IT (små bærbare computere, smarte agenter, informationsfiltre, visualiserings software etc.), neurologiske interfaces og bioniske hjerne implantater.
  2. Ved at uploade sindet (se senere Faq).

Referencer:

This topic contains no replies

 
Quick reply
(Required)
Message icon
Click on an emoticon to add it to the page
:( :laugh: :grin: :wacko: :huh: :cool: :mad: :) ;) :hm: :oops: :disgust: :zz: :love: 8) More...
Click on link to open Wizards
Link | EMail | Image | Italic | Bold | Big | code