Skip to content

Futureport

Sections
Personal tools
You are here: Home » Fora » Diskussioner af Indhold » Indholds diskussioner » Et evigt liv! Men hvorfor?

 • Et evigt liv! Men hvorfor?

Replies: 8   Views: 2352
Up one level

 • Et evigt liv! Men hvorfor?

Posted by Anonymous User at 22.09.2004 05:53

En af ulemperne ved at have en menneskelig bevidsthed, er at man også er bevidst om sin egen dødelighed.

Mange vælger at klynge sig til deres tro. I håbet om at så længe de tror, behøver de ikke at frygte døden. Fordi døden ikke er endelig.

Det gør dødsangsten til en af hoveddrivkrafterne i religionen. Vi tænker ikke normalt direkte på døden, når vi tænker på religion. Men det er kun fordi vi er så gode til at fortrænge alle tanker om døden.

Hvis man ikke har nogen tro, og simpelthen ikke kan få sig selv til at tro på noget overnaturligt. Den udødelige sjæl og paradis. Så er døden ikke frygtelig på den måde at sjælen skal pines i helvede for evigt.

Det ville dog i det mindste være en slags liv.

Nej det er meget værre. Det er det totale ophør af bevidstheden. Efter døden er der ikke længere noget jeg, eller mig. Der er intet. Men det værste er, at vi ikke engang er klar over til den tid!

Ateister som mig har et noget anstreng forhold til døden. Derfor er den eneste rationelle løsning at forsøge at undgå den.

Det kan kun ske ved hjælp af videnskab og teknologi.

Hvorfor overhovedet leve evigt?

Det første der falder én ind er naturligvis at, så behøver man ikke længere tænke på døden, og angstanfaldene forsvinder. Det er et cirkulært argument, og ligesom ikke en grund i sig selv. Hvis vi lever uendeligt, eller i hvert tilfælde i lang tid, skal vi have noget mere ud af det. Livskvalitet skal også være høj.

**Vi kan undgå tab**

Udødelighed er ikke kun for én selv. Udødelighed er også for ens nære. Hvilken befrielse vil det ikke være at kunne undgå at miste sine forældre, børn og gode venner. Den sorg som tabet af ens nære giver, kan de fleste af os godt undvære. Omvendt behøver vores nære heller ikke at opleve tabet af os.

Men tabet af dem der står os nær, er ikke det eneste tab der findes på grund af døden.

Den viden, erfaring og de oplevelser som et menneske har brugt et helt liv på at opsamle, forsvinder sammen med det menneske. De er tabt for evigt. Den viden som bliver delt ved hjælp af kunst, kultur, artikler, bøger, medier osv. udtrykker kun en brøkdel af det menneskes kapacitet.

Hvis dygtige mennesker kunne leve evigt og opsamle deres viden, ville vi uden tvivl være i stand til at undgå meget lidelse.

Et typisk livsforløb i dag er:

    0-30 år, gå i Skole
30-65 år, arbejde
65-75 år, være pensioneret

Det vil sige at der kun er omkring 35 år til at arbejde i.

Uanset om man er kunstner, videnskabsmand, håndværker eller andet, er det ikke lang tid.

Kunne levetiden forlænges med blot 30 raske år, kunne vi arbejde i dobbelt så lang tid. Men vores erfaring de sidste 30 år vil være dobbelt så stor som den en ung nyuddanet person har.

Det kræver selvfølgelig at vi evner ikke at køre fast i den samme skure. Til gengæld vil det kunne give en mulighed for fordybelse og udvikling, som slet ikke findes i dag.

**Hvad skal man så bruge tiden på?**

Sandheden er at det er der ingen der ved. Hvis vi skulle blive udødelige engang, vil vi temmelig sikkert også blive klogere og mere erfarne i løbet af et langt liv.

Det er lidt det samme som at begynde på en uddannelse. Du ved ikke hvad du går ind til når du starter. Når du er færdig kan du til gengæld tydeligt mærke at du har forandret dig. Du har lært en masse, som bringer alt hvad du oplever i et nyt perspektiv.

Hvem ved hvad man ville kunne lære i løbet af et meget langt liv? Hvor mange uddannelser vil man tage? Hvor mange "slotte" vil man bygge til sig selv at bo i. Hvilken kunst vil man kunne skabe? Hvilke områder af universet kan man udforske? Ingen ved det endnu. For man har brug for et meget langt liv til at lære det.

Formodentlig skal vi også bruge livet til det samme vi gør nu. At elske, at lære, at underholde, at lave og bruge kunst, at dele erfaringer, at udvikle os og få børn. At nyde brugen af alle vores 5 sanser og vores intellekt.

Vil det ikke blive kedeligt til sidst?

Et argument der tit bruges imod udødelighed er at livet vil blive kedeligt til sidst. Hvis vi stivner i en 30 årigs eksistens, vil vi på et tidspunkt have oplevet alt hvad en 30 årig kan opleve. Livet vil blive til en endeløs række af gentagelser.

Det kunne være rigtigt, hvis vi vælger at stivne i en 30 årigs eksisten. Hvis vi vælger aldrig at ændre os. At forblive den samme hele livet. Men hele idéen med udødelighed er jo at vi skal vokse og udvikle os. På alle måder.

Der er også den mulighed at vi teknologisk kan ændre os. Vores krop og vores hjerne. Hvem ved hvad man kan opleve hvis man er tusinde gange mere intelligent end et "normalt" menneske. Eller tusinde gange mere følsom.

Man finder kun ud af om udødelighed er kedeligt hvis man prøver det. Bliver det kedeligt kan man vælge at dø. Hvis man allerede er død kan man ikke vælge at afprøve udødeligheden.

Sandsynligvis vil der altid være nye facetter og grænser for livet man kan udforske. Nye sider af sig selv at afprøve.

Og hvis det ikke er nok, og man lever længe nok, vil man sandsynligvis kunne vælge ikke at kede sig. En avanceret form for lykkepiller, eller en indstilling af éns hormoner, kan sikre et liv i optimistisk nygerrighed.

Det vil under alle omstændigheder være bedre end alternativet.

 • Udødelighed

Posted by erlingroest at 25.11.2004 06:56
Vi ville blive altfor mange på kloden. Verden kan ikke bære udødelighed!
Personligt siger jeg: Eet liv er nok!
En kendt skuespiller sagde engang: EVIGT LIV ? - Det var dog en modbydelig tanke!
Sådan er vi så forskellige. - Heldigvis.


mvh.


______________________ ¤ _______________________
Member
Posts: 3

 • Re: Et evigt liv! Men hvorfor?

Posted by Anonymous User at 25.12.2004 10:07
Ateist, betyder ordret: Uden guder, men selv hvis der ikke er guder betyder det da ikke nødvendigvis at døden er definitiv; det er ikke fordi jeg har den store tiltro til at det virkeligt er sådan, men universet kunne jo være sådan indrettet at
f.eks. reinkarnation er en kendsgerning, uden at der er guder indblandet.

 • Re: Et evigt liv! Men hvorfor?

Posted by Anonymous User at 25.12.2004 10:35
Hvorfor dog frygte døden, når ens egen død er det mest irellevante af alt?

 • Re: Et evigt liv! Men hvorfor?

Posted by Anonymous User at 29.12.2004 02:15
Svagheden ved følgende påstande er at jeg ikke kan bevise dem, men jeg vil alligevel fremføre dem: Der er intet liv uden død.
Standser man alle forfalds- og dødsprocesser, så standser man også alle livsprocesser.
Jeg har hørt at det befrugtede æg
begynder at dø i samme øjeblik det er blevet befrugtet, og det er måske ganske enkelt aldrig mulig at skille tingene ad.

 • Re: Et evigt liv! Men hvorfor?

Posted by Anonymous User at 29.12.2004 02:44
"Der er intet liv uden død."

Der er jeg så ikke enig. Du har fat i noget af det rigtige, men ikke helt. jeg vil snarere sige at "Der er intet liv uden forandring."

Dvs. Om 2 minutter er du ikke den person du er nu. Så du er en "anden" person, og på den måde er den person du var før "død". Men det er at strække dødsbegrebet meget langt.

Max M

 • Re: Et evigt liv! Men hvorfor?

Posted by Anonymous User at 29.12.2004 03:12
Nogle transhumanister ønsker replikationer af deres genetiske kode ( Også i ikke-biologiske systemer ) for at undgå døden, men det vil jo sige at koden ikke ændres ( Dvs. er eksakte replikationer ), dvs. er uden forandring og derfor uden liv, hvordan kan det så være at undgå døden?

 • Re: Et evigt liv! Men hvorfor?

Posted by maxm at 29.12.2004 04:51
Det kan jeg heller ikke se det skulle være. Det er muligvis en bevarelse af liv, hvis man kan lave nyt liv ud fra generene, men det er ikke bevarelse af et bestemt liv. Eller rettere en bevidsthed.

Bortset fra det, så kan liv og bevidsthed godt standses en periode, og så startes igen. Der er så blot ikke liv i den periode hvor det er standset.

Lidt på samme måde som vores bevidsthed standser når vi sover.
_________________________
Max M
Manager
Posts: 30

 • Re: Et evigt liv! Men hvorfor?

Posted by Anonymous User at 30.12.2004 04:52
Til Max: Det ser ud til at du er enig i følgende: DNA-molekyler er
ikke levende eller bærere af liv,
de er kun styringskoder.

 
Quick reply
(Required)
Message icon
Click on an emoticon to add it to the page
:grin: :huh: :( :cool: :mad: :) :wacko: ;) :laugh: :hm: :oops: :disgust: :zz: :love: 8) More...
Click on link to open Wizards
Link | EMail | Image | Italic | Bold | Big | code