Hvorfor får folk børn generelt?
Hvis man skal vurdere om det er moralsk forkert for dette par at få
et barn af den grund, er det vel rimeligt at se på hvorfor andre vælger
at få børn, og disse andre børns vilkår.
De ekstreme tilfælde
Nogle børn bliver født af misbrugere. Forældre der ikke kan overskue
hvilke konsekvenser, det vil få for et barn at blive født af dem.
Selvom vi andre sagtens kan se, at børn af misbrugere får store problemer. Både fysiske og psykiske.
Grundene til at misbrugere får børn, er sikkert lige så forskellige
som de selv er. Nogle har lyst til det. Andre er piger der føler at
hvis de ikke kan være andet, så kan de i det mindste være mor.
Jeg har i forbindelse med socialt arbejde mødt mødre af den slags.
Atter andre får en smutter eller to. Eller tre.
I den 3. verden
Mange fattige lande er meget rige på børn. Af mange årsager: Fordi
de har lyst. Som en slags pensions opsparing. Fordi de mangler viden om
prævention. På grund af kirkens forbud imod prævention.
Problemet er bare at de ikke har råd til de mange børn. Derfor er
famillierne ofte meget fattige. Børnene kommer i børnearbejde, og
slider sig selv op i en ung alder.
Halvdelen af jordens befolkning er så fattige at de ikke har prøvet
at tale i telefon. De har alle sammen været fattige børn på et
tidspunkt. Det er et reelt problem.
"Almindelige" børn
Mange danske børn fra "almindelige" famillier er skilsmissebørn. 50%
af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Det er almindeligt kendt at de i
perioden efter skilsmissen har svært ved at koncentrere sig i skolen.
De er urolige og ukoncentrerede. Hele det trygge grundlag for deres liv
er fjernet under dem.
Ofte bliver børns reaktion efter en skilsmisse sammelignet med den måde de reagerer på efter et dødsfald i den nære famillie.
En stor del af skolebørnene oplever også at blive mobbet i deres
hverdag. De går i skole med dårlig mave og hovedpine fordi de er bange
for hvad der skal ske den dag.
Hvorfor fik jeg selv børn?
Nu har jeg selv 3 børn. 3 dejlige børn vil jeg straks tilføje. Som jeg alle elsker højt. Hvorfor har jeg så fået dem?
Det er egentlig meget simpelt. Jeg havde lyst til at få dem. Eller
rettere sagt, min kære hustru og jeg havde lyst til at få dem. Mere
indviklet var det ikke. Jeg husker faktisk ikke at jeg overvejede det
moralske dilemma ved at få børnene.
Overvejelserne gik mere i retning af om vi nu skulle til at have en
bil til at transportere barnevognen i. Og om det i så fald skulle være
en stationcar.
Sådan har de fleste af os det vist. Vi får børn for vores egen
skyld. Ikke fordi vi har en nobel og overordnet plan om gøre verden til
et bedre sted ved at skabe bedre mennesker. Er det så også amoralsk?
Hvad med at tage stilling til relle moralske dilemaer?
Alt i alt må man sige at børn kommer til verden af mange mange
forskellige årsager. Stort set ingen af dem noble eller moralske, set
fra børnenes synspunkt.
I rigtigt mange af disse almindelige børns almindelige hverdag er der mange og store problemer. Problemer med et reelt indhold.
Selv om vi har vænnet os til at opleve en lang række af problemerne
i hverdagen, og derfor er nærmest immune, gør det dem ikke mindre
relevante.
Hvad så med om pressen bruger deres energi på moralske dilemaer der har nogen egentlig betydning i den virkelige verden?
I stedet for at diskutere om det er i orden at forældre får flere
børn af den ene eller den anden årsag. Forældre der i øvrigt elsker
deres første barn så meget, at de nærmest vil gå igennem ild og vand
for det.
Gad vide om de regner med at forældre i den situation vælger at
kassere det nye barn når de er "færdige med det". Eller vil det blive
elsket lige så meget som de fleste forældre normalt elsker deres børn?
Hmm!
Mon ikke det nye barn har betydeligt bedre odds for en god famillie
og gode vilkår, end de fleste andre børn der bliver sat i verden.
Af den ene eller den anden årsag.
Max M
