Som posthuman vil dine mentale og fysiske evner langt overgå evnerne hos dem der ikke er forbedrede. Du vil være smartere end noget menneskeligt geni, og i stand til at huske ting meget nemmere. Din krop vil ikke være modtagelig for sygdomme, og den vil ikke forfalde med alderen. Hvilket giver dig ubegrænset ungdom og vitalitet. Du vil sandsynligvis have et meget større følelsesspekter, og derved kunne opleve glæde, kærlighed og kunst. Du behøver ikke at føle dig træt, kedsomhed og irriteret over småting.

De midler med hvilke transhumanister håber på at opnå posthuman status inkluderer, men er ikke begrænset til, de følgende.

• Molekylær nanoteknologi
• Genmanipulation
• Kunstig intelligens (nogle tror at kunstige intelligenser vil blive de første posthumane)
• Stemningspåvirkende medicin
• Anti-aldrings terapier
• Neurologiske interfaces
• Avancerede informationsstyrings værktøjer
• Hukommelsesforbedrende stoffer
• Små bærbare computere
• Økonomiske opfindelser (såsom "Idea Futures", fælles informationsfiltre etc.)
• Cognitive teknikker.

Der vil i senere artikler komme forklaringer på hvordan disse ting kan gøre os posthumane.

Generelt har teknologiske og sociale opfindelser, der forbedrer den overordnede økonomiske effektivitet, en tendens til at bære hen imod de transhumanistiske mål.

Posthumane kan være fuldkomment syntetiske (baseret på kunstig intelligens), eller de kan være resultatet af at lave mange små forbedringer på et biologisk menneske, eller en transhuman.

Nogle posthumane vil måske endda finde det fordelagtigt at slippe af med deres kroppe, og leve som informationsmønstre på store super-hurtige computernetværk.

Det bliver nogen gange nævnt, at det er umuligt for os mennesker at forestille os hvordan det er at være posthumane. De kan have aktiviteter og stræbe efter mål som vi slet ikke kan begynde at forstå. På samme måde som en abe aldrig vil være i stand til at forstå kompleksiteten af det mennskellige liv.

Referencer:

• The Transhumanist Faq - What is a posthuman?

Hvordan kan vi være helt sikre på at vi ved nok om verdenen og naturen, til at vi med sindsro kan igangsætte et posthumant projekt?

men vi ved at det er der vi skal leve resten af vores liv, så vi kan lige så godt gøre os nogle tanker om hvordan den ser ud.

Intet på denne jord består af klare optrukne linier.

Jo på overfladen ser det ud til at vi har veldefinerede grænser for hvad der er A og hvad der er B, men i praksis og når man virkelig begynder at dykke ned i et område finder man ud af at A og B snarere identificerer en symbolsk forståelse af A og B end der egentlig er udtryk for en fast afgrænset og veldefineret "frame of reference"

Posthumanismen og Transhumanismen plus det som hedder Extropianismen er ingen undtagelse og alt imens debatten går for eller imod og glidebane argumenterne sættes i stilling (til den dag hvor det går op for den brede befolkning og politikerne hvad der er igang med at ske) så glider vi allerede derudaf.

Bare for at tage et par af de åbenlyse eksempler på posthumane tendenser.

Briller, lommeregner, computer, høreaperat, pacemaker, kunstigt hjerte, kunstigt syn o.s.v.

Alle disse repræsenterer de egentlige træk ved posthumanismen nemlig en løbende optimering og erstatning af vores kødelige legme, fra noget skrøbligt, utilregneligt til noget holdbart og beregneligt.

Posthumanisme skal ses i et evolutionært perspektiv, forstået på den måde at der ikke rigtigt er nogen vej uden om den. Mennesket er kommet til et punkt i deres udvikling hvor vi ikke længere kan nøjes med de kroppe og de evner vi har. Gradvist bliver vi erstattet af vores siliconbaserede venner. Først var det den fysiske arbejdskraft der blev erstattet, i dette århundrede vil det vise sig at være den logiske arbejdskraft (venstre hjerne-halvdel) og hvis man ikke følger med og gradvist gør sig i stand til at interface med disse erstatninger, bliver det svært at have noget at byde på og man vil derfor i evolutionært perspektiv være en døende race.

Tillad mig at komme med et lille postmodernistisk skuende mod det posthumane stykke prosa.

"In this sea of information I have always practiced surfing. For technology is like a tsunami and it will one day be of such powers that one cannot stop - but only hope - to ride the wave."

Det er rigtigt at ingen kender fremtiden, så det undrer mig at nogle mener sig i stand til at forudsige at menneskeheden når en singularitet i ca. år 2035, for den matematiske model man bruger nu ( Hvor fordoblingen i ophobningen af viden, indtræffer med tidsrum der halveres, er allerede nu kun en grov tilnærmelse, og vil sandsynligvis bryde sammen[Ellers er det da rigtigt at vi når en singularitet ] ), og vil f.eks. afløses af en ganske almindelig eksponentiel vækst ( Som jo aldrig når en singularitet ), men selv en sådan, med en årlig tilvækst på f.eks. en procent ( I mængden af lagret information ), ville betyde at vi ( Om ca. 3000 år ) måtte bruge hele solsystemet som lagringsmedie for information .
Det er svært at forudsige fremtiden, men jeg tilslutter mig dem der mener at der på et hvilket som helst område altid er grænser for vækst ( Eller er der altid det? )

Lignelsen med den kommende store uundgåelige bølge ( som man bliver nødt til at surfe på ) holder måske, men al vor hidtidige efaring siger jo netop at der efter selv den voldsomste bølge, altid ( før eller siden ), kommer roligere vand.

KG

Efterhånden som tilvæksten i informationsmængden bliver større end mulighederne for at lagre den, må Darwins "mekanismer" vel begynde at gælde om informationsmængden ( Og dens "adfærdshistorie" ) ? og hvis analogien til den naturlige udvikling holder, må det vel især
bevirke KVALITATIVE forandringer.

KG

Man behøver ikke at tro på singulariteten. For mig at se er det ligegyldig spekulation.

Jeg kigger derimod på de små naturlige (ha ha) næste skridt, hvilket er gradvis udskiftning af vores biologiske fartøj.

Gradvis udskiftning af vort biologiske fartøj, er måske vejen til noget mere uforgængenligt, men det har blot den omkostning at vi forvandles fra noget levende
( i hvert fald liv af vort slags ) til noget mekanisk.

KG

Før i tiden troede biologer at der var en "livskraft" i alle levende celler. Det har siden vist sig at alle processer i cellerne har kunnet forklares vha. biokemi.

På samme måde er jeg overbevist om at det vil vise sig at selvet/sjælen/jeg'et eller hvad vi skal kalde det, kan forklares som et produkt af de processer der foregår i hjernen.

Man kan sige at der er en skabelon i din hjerne. Et program. Når programmet så kører i din hjerne opstår jeg'et som et produkt af det. Hvilket materiale hjernen er lavet af betyder ikke noget i den sammenhæng.

Teoretisk set kan den processen køre på anden hardware. Det er den funktionalistiske tankegang. Liv kan derfor ikke siges at være afhængig af om maskinen er af kød eller af andre materialer. Skelnen imellem levende og mekanisk liv er ifølge min mening unødvendig.

Læs iøvrigt den sjove novelle They're Made Out Of Meat

Har læst novellen, vi er tænkende kød, og kødædende kød ( Lyder som noget der er opfundet i helvede
)
______________

Måske er skelnen mellem levende og mekanisk liv unødvendig, men vi ved det ikke helt SIKKERT.

Hvordan ville du vælge hvis du får et tilbud om at blive overført til den sidst nye uforgængelige titaniumrobot, med den fantastiske elektroniske plasmahjerne?
Teknikkerne forklarer dig vilkårerne:
1) Der vil ikke være nogen udefra der vil kunne skelne mellem dig og robotten.

2)Din biologiske krop vil gå til grunde under overførelsesprocessen.

3) Ingen udefra vil vide hvad du ikkekommunikerbart vil opleve inde i plasmahjernen, måske det værste helvede, måske den største sagelighed, måske vil du være borte ( Som bevidstheden i år 2005,s datamater anses for fraværende.

KG

Omkring spørgsmålet om hvem vi i virkeligheden er , - hvem ved ?
Dog , os mennesker har en stor og udviklet sans for at spotte , dem der IKKE ved . ( smil )
Dawkins , mener jeg kommer meget tæt på disse alvorlige spørgsmål , - meget ærligt og meget spændende læsning .

tjek selv

En af Dawkins konklusioner er vel netop at vi ( Delvist ) er en af undtagelserne fra reglen om at: generne er det primære og organismen det sekundære, at vi har muligheden for delvist at frigøre os fra genernes "tyrrani"
så han mener vel at for vort vedkommende er det et for enkelt svar på spørgsmålet om hvem vi er, at svare: Vi er vore gener.

Jeg skriver ikke mine ( Mange ) indlæg ud fra sikker viden, men udfra formodninger, og jeg formoder at udbyttet ved at debattere for/mod posthumanisme
og de dertil hørende problemstillinger kan blive større, end det faktisk at virkeliggøre posthumanismen.

KG

Monologerne fortsættes

Videnskabsfolk flest er gode uselviske typer der utrætteligt arbejder for menneskehedens fælles bedste, de forstår derfor dårligt hvorfor vi andre mere pengefikserede typer har brug for etik og moral ( Af en eller anden grund forstår præster bedre det behov )

Som jeg læser Faust: Faust blev NØDT til at arbejde for menneskenes fælles bedste,
da han i den grad var foran det menneskelige fællesskab, var det nemlig den eneste måde hvorved han kunne føle fællesskab med menneskene.

Der er ingen tvivl om at mange
videnskabsfolk arbejder på at udviklingen skal komme de mange til gode ( At øge de manges livskvalitet ), så hvorfor et bagstræberisk ønske om at udviklingens tempo nedsættes? Fordi vi er mange der ikke kan følge med til udviklingens nuværende tempo, OG DET NEDSÆTTER
I SIG SELV vor livskvalitet.

Mere bagstræberisk pegen tilbage på menneskehedens fælles erfaringer vil følge, alt imens posthumanisterne tager endnu et skridt ind i en ny strålende fremtid.

KG

Der er så også spørgsmålet om hvilket økonomisk system der skal STYRE et evt. posthumanistisk projekt?

Præsident Bush har trukket en grænse og har sat store begrænsninger op for den bioteknologisk udvikling, for som han sagde: Livet skal ikke være: En vare. Han kan havde haft ædle motiver til det, eller han kan havde frygtet at alternativet ( Til sådanne begrænsninger ) ville fremprovokere et oprør.

Skulle man GÆTTE lidt om fremtiden: Grænserne vil ikke holde evindeligt ( Dertil lokker for mange penge forude ), og det vil fremprovokere at gamle fjender bliver enige om, midlertidigt, at begrave deres indbyrdes stridigheder, og kæmpe mod en fælles fjende. Venstrefløjen, højrefløjen, den religiøse højrefløj,
naturtilbederne, taberne der ikke kan følge med, osv., vil være helt enige om ét: Hvem der end skal råde for livet, så skal det IKKE være markedsmekanismerne, men denne store flok vil så blive forsøgt splittet ad ( Del og hersk ), fordi der kun er et punkt de kan blive enige om.

Processen vil som sidegevinst få den ikke ubetydelige positive sidevirkvirkning, at flere og flere af os begynder for alvor at tænke over: Hvem vi egentligt er?

Vi kalder os selv: Homo Sapiens:
Det tænkende menneske, og jeg synes det lyder SÅ lovende, spørgsmålet bliver blot: Hvornår skal vi egentlig begynde: Med at tænke?

Det forkommer mig at der kun er få muligheder: Alternativet til at vi styres af markedsmekanismerne, er at Gud griber ind og/eller: At vi begynder at styre os selv ( Var det ikke netop det Darwin tilrådede??? )

KG

www.postdanmarkrundt.dk
(Sorry! Jeg kunne bare ikke nære mig!)
Simonsen,
osv.

i er da skøre tror i selv på det der DREAM ON desværre

jeg ka liKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGEKAGE